Aktiviteten foregår
hver onsdag kl. 12–15
og er for voksne, der ikke har mange relationer i deres liv. Her mødes vi om kreative sysler som fx maling, strik, syning eller andre krea-projekter – men det vigtigste er ikke, hvor dygtig du er. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte noget i gang, være sammen med andre og skabe en tryg og hyggelig stemning.
Som Frivillig Vil Du
* Stå for og igangsætte kreative aktiviteter.
* Skabe et trygt og inkluderende rum for deltagerne.
* Være nærværende og møde mennesker, hvor de er.
* Være sammen med mennesker, der kan have forskellige livsudfordringer og behov.
* Skabe motivation og lyst til at være med, hos andre
Hvem er du?
Vi Leder Efter Dig, Der
* Har lyst til at være kreativ – uden at skulle være ekspert.
* Er rummelig, tålmodig og god til at møde mennesker med respekt og forståelse.
* Har interesse for relationer og fællesskab.
* Kan tage ansvar for aktiviteten og være med til at holde den i gang.
* Har lyst til at gøre en forskel for ensomme voksne.
* Kan stå inde for Røde Kors' syv principper.
Hvad får du igen?
* En meningsfuld frivilligrolle, hvor du gør en konkret forskel.
* Tætte relationer og mange fine møder med mennesker.
* Erfaring med socialt og relationsskabende frivilligt arbejde.
* En del af et varmt fællesskab i Netværkshuset.
* Løbende sparring og støtte fra teamet og den daglige leder.
Vil du være med?
Så vil vi meget gerne høre fra dig Kontakt os og hør mere – vi glæder os til at byde dig velkommen i huset