VÅGETJENESTEN i HALSNÆS SØGER NATTERAVNE
Ingen skal dø alene.
Vågetjenesten hos Røde Kors i Halsnæs har travl, og særligt om natten.
Vågetjenesten i Halsnæs er startet 2026 med et ordentlig brag. Vi er gået ind i det nye år med 5
vågeforløb på én uge, hvor vi har været nærværende for et andet menneske, og vi har aflastet
pårørende, så de kunne få en pause.
Derfor har vi brug for vågere, der gerne vil gøre en forskel i et medmenneskes sidste tid.
Du behøver ingen erfaring, vi skal nok oplære dig. Du skal bare have hjerterum og være nærværende
for andre mennesker og holde dem i hånden i et af deres mest sårbare øjeblikke i livet, måske spille
lidt dæmpet musik.
Vi kan i princippet våge hele døgnet, men oftest så våger vi om natten, derfor søger vi nu Natteravne.
Nattevagterne er fleksible, og du vælger selv, hvor mange timer, du vil være til stede. Nattevagterne
ligger i tidsrummet kl. 0-6.
Du skal have lyst til at være en del af et team fuld af frivillige ildsjæle. Det er vigtigt, at du har gjort op
med dig selv, at du har tiden til at våge om natten.
Vågetjenesten har brug for alle, uanset køn, religion, eller om du har et handicap. Er du studerende,
så er du også meget velkommen.
Hvis du gerne vil høre mere, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Kærlig hilsen
Vågerne hos Røde Kors Vågetjeneste Halsnæs